Opskrifter til storkøkken Desserter & konfektyre

Portionscheesecake lag på lag

5 stk. portionscheesecake

ingredienser

Småkager

  • 100 gram smør
  • 90 g Dansukker Rørsukker
  • 70 g Dansukker Lys Sirup
  • 5 g vaniljesukker
  • 150 g hvedemel
  • 3 g bagepulver

Fyld

  • 3 æggeblommer (pasteuriseret)
  • 90 g Dansukker Flormelis
  • 5 g vaniljesukker
  • 150 gram flødeost
  • 300 ml piskefløde
  • 70 g hindbær
  • Saften af 1/2 citron, usprøjtet
  • 70 g blåbær

Pynt

  • Hindbær
  • Blåbær
  • Citronmelisse

Fremgangsmåde

  1. Begynd med at bage småkagerne.
    Sæt ovnen på 200 °C.

  2. Bland alle ingredienserne i en skål, og ælt dem sammen til en dej. Del dejen i 4 stykker, og rul ud til lange stænger. Læg dem på en plade beklædt med bagepapir, og tryk dem let. Bag dem i ca. 10 min.

  3. Skær stængerne til snitter, mens de er varme. Lad dem køle af, og opbevar dem tørt.
    Blend 10 snitter, og kom dem i 5 små runde forme, 7 cm i diameter.

  4. Pisk æggeblommer, flormelis og vaniljesukker luftigt. Tilsæt flødeost. Pisk piskefløden i en anden skål, og bland det sammen med æggeblandingen.

  5. Fordel blandingen jævnt i tre forskellige skåle. Blend bærrene hver for sig. Tilsæt 1 dl blendet hindbær i den første skål, saften af 1/2 citron i den anden skål og 1 dl blendet blåbær i den tredje skål.

  6. Fordel hindbærcheesecaken i de fem runde forme, og stil dem i fryseren i mindst 30 minutter. Tag dem derefter ud af formene, og kom citroncheesecaken i. Stil i fryseren i mindst 30 minutter. Hæld til sidst blåbærcheesecaken i, og stil i fryseren i mindst 2 timer.

  7. Tag formene ud af fryseren 5-10 minutter før servering. Løsn kagerne fra formene, og pynt med friske hindbær, blåbær og citronmelisse.