
Rising Star 2025: Danmarks Nye Kokketalenter
Vi er stolte af igen i år at have sponsoreret Rising Star 2025, Sol over Gudhjems prestigefyldte konkurrence for unge kokke.
I årets konkurrence dystede fire talentfulde kokke om vindertitlen og flotte præmier. Deltagerne skulle servere både en hovedret og en dessert, som blev bedømt ud fra smag, udseende, etikette med fokus på brug af gode råvarer. Ingredienserne til desserten, herunder vores rørsukker, blev afsløret på forhånd, så deltagerne havde mulighed for at øve sig.
Årets deltagere kom fra nogle af Danmarks bedste restauranter: Cille Bunk Pedersen fra Bistro Boheme, Kristoffer Madsen fra Molskroen, Peter Gyldenkærne fra Svinkløv Badehotel og Andreas Kéke Thorvaldsen fra Fakkelgården.
I et stærkt felt af talentfulde kokke vandt Kristoffer Madsen fra Molskroen konkurrencen med sine imponerende retter.