Havtorn Surprise
25 desserter

ingredienser

Havtorn sorbet

  • 500 gram havtorn
  • 250 gram vand
  • 112 g glukose
  • 525 g rørsukker
  • 4 blade gelatine

Marengs rør

  • 335 gram past. æggehvider
  • 335 gram melis
  • 335 gram flormelis
  • 50 gram hasselnødder

Vanilje parfait

  • 150 gram past. æggeblommer
  • 165 g rørsukker
  • 1 ½ st. vanilje
  • 750 gram piskefløde

Fremgangsmåde

Havtorn sorbet

Havtorn og vand laves til pure. Glukose og rørsukker tilsættes og det varmes op. Tilsæt udblødt gelatine så det smelter. Sæt på køl. Når det er kølet ned køres det på ismaskine, og støbes derefter i et rør, foret med plastik sheets. Røret måler- 8 cm lang og 2 cm dia- indvendige mål. Sæt på frost.

Marengs rør

Pisk marengs af hvider og melis til sej konsistens, derefter blandes flormelis i. Pisk igen. Skær 25 stk. bagepapir i målene: 15 cm x 15 cm. tegn en firkant på et andet stykke bagepapir der måler 8 cm x 12,5 cm. Læg nu et af bagepapirs stykkerne ovenpå den tegnede skabelon. Fyld marengs i en sprøjtepose med tylle 8, og sprøjt diagonalt ovenpå den tegnede skabelon med et stykke bagepapir imellem. Skrab det overskydende marengs væk med en bred skraber så du har en firkant tilbage der måler 12,5 cm x 8 cm. Rul bagepapiret omkring et metalrør der måler 8 cm x 3,6 cm- udvendige mål, og sæt samlingen i bunden. Drysses med blendede hasselnødder og flormelis.
Bages på 100 grader i en time. Tag røret ud og drej forsigtigt bagepapiret af. Opbevares tørt.

Vanilje parfait

Fløden let piskes og stilles på køl.
æggeblommer, vaniljekorn og rørsukker piskes luftige.
Vend forsigtigt flødeskummet i æggesnapsen over 3 gange.
Støbes i metal rør foret med plastik sheets . røret måler 8 cm lang og 3,5 cm diameter indvendige mål. Derefter sættes den frosne havtorn sorbet ned i vanilje parfait isen. Fryses ind til dagen efter.

Anretning

Den frosne is tages ud af røret og sættes ned i et marengs rør. Pynt med hasselnødder og tørrede havtorn.

Evt. Pynt trukket karamel.

Udviklet af

Mads Kilstrup