Opskrifter til konditori Småkager

Madeleines med lime, hyldeblomst og rom

Der bliver til omtrent 20 stk. alt efter formens størrelse.

ingredienser

Madeleines

  • 120 g sukker
  • 100 g marcipan
  • 90 g æggehvide
  • 120 g blødt smør
  • 90 g hvedemel
  • 2 spsk Lys Sirup
  • Knsp salt
  • Revet skal fra 2 limefrugter

Hyldeblomstsirup

  • 15 g mørk rom
  • 2 tsk Lys Sirup
  • 3 spsk hyldeblomstsaft
  • 1 tsk limesaft

Fremgangsmåde

Madeleines

Kør sukker, sirup og marcipan klumpfrit med en spade. Kom æggehvide i lidt af gangen. Kom mel, salt og limeskal i. Kom til sidst smørret i lidt af gangen uden at det kører for længe.
Fedt formene og fyld dem ¾ op. Bages på omkring 180ºC til de er let gyldne. Vend dem ud af de varme forme ned på et stykke bagepapir og bag videre til de får en fin gylden farve på overfladen. Bages i mellem 8-14 min alt efter formens størrelse.
Når kagerne kommer varme ud af ovnen skal de pensles med hyldeblomstsiruppen.

Hyldeblomstsirup

Alle tingene blandes sammen og smages til med limesaften. Pensles på de varme Madeleines.