Opskrifter til storkøkken Kager

Æblefirkanter med marcipan

Cirka 30 stykker

ingredienser

Kanelæbler

  • 3 æbler, valgfri sort
  • 30 g Dansukker Rørsukker
  • 6 g kanel
  • 5 g vaniljesukker

Sukkerbrødskage

  • 150 g smør, stuetemperatur
  • 120 g Dansukker Flormelis
  • 3 æg
  • 180 g hvedemel
  • 5 g bagepulver
  • 5 g vaniljesukker
  • 50 ml mælk

Fyld

  • 75 g smør
  • 150 g marcipan
  • 30 ml mælk

Glasur

  • 240 g Dansukker Flormelis
  • 15 ml friskpresset citronsaft
  • 30 ml vand

Pynt

  • 60 g hakkede, ristede mandler

Fremgangsmåde

  1. Sæt ovnen på 175 °C.

  2. Skræl æblerne, fjern kernehusene, og skær æblerne i skiver. Læg dem i en skål sammen med rørsukker, kanel og vaniljesukker. Rør, så æblerne dækkes med kanelsukker. Stil blandingen til side.

  3. Forbered sukkerbrødskagen. Skær smørret i mindre stykker, og pisk det med flormelis i en skål. Tilsæt et æg ad gangen.

  4. Bland hvedemel, bagepulver og vaniljesukker i en anden skål. Vend det i smørblandingen. Tilsæt mælken, og rør rundt.

  5. Smør en bageform, ca. 20 x 25 cm, og hæld dejen i. Fordel æbleskiverne i sukkerbrødsdejen. Bages nederst i ovnen ved 175 °C i ca. 30 minutter.

  6. Forbered fyldet. Smelt smørret, og riv marcipanen. Pisk det sammen, og tilsæt mælken. Pisk, til blandingen er jævn.

  7. Tag æblekagen ud af ovnen, og lad den køle i 5 minutter. Prik huller i den varme æblekage, og fordel fyldet deri. Lad dem køle helt af.

  8. Pisk ingredienserne til glasuren sammen. Hak mandlerne, og rist dem på en tør pande.

  9. Fordel glasuren på den afkølede kage, og strø de ristede mandler over.