Opskrifter til konditori • Søde brød
Stikkelsbærsnegle med marcipan, brun farin og blåbær

24 stk.
ingredienser
Bløddej
- 1 spsk. kardemommefrø
- 3 dl sødmælk
- 50 g gær
- 135 g brun farin
- 1/2 tsk salt
- 150 g blødt smør
- 1 æg
- 700 g hvedemel
Fyld
- 100 g marcipan
- 100 g brun farin
- 100 g blødt smør
- 1 spsk. stødt kanel
- 100 g stikkelsbær
- 100 g blåbær
- 2 spsk. maizena
Pynt
- 1 æg til pensling
- 1 håndfuld demerara rørsukker eller økologisk perlesukker
- 1 håndfuld mandelflager
Fremgangsmåde
Stød kardemommefrøene i en morter og varmes med mælken, til den er håndvarm (max. 37°C).
Hæld alle ingredienserne til bløddejen i en rørekedel. Æltes til en glat og smidig dej. Det tager ca. 8-10 min. Virk dejen op på bordet og lad den ligge og hvile 1 time.
Bland marcipan og sukker til det er fri for klump. Tilsæt smør og kanel.
Rul dejen ud i et stort rektangel ca. 4 mm tyk. Smør remoncen tyndt ud. Vend maizenaen med bærrene og fordel ud over remoncen. Rul rektanglet sammen og skær rullerne i stykker på 3 cm. Læg skiverne ned i en muffinsform eller ring. Lad bollerne hæve til dobbelt størrelse.
Pensles med æg og drysses med demerara rørsukker og mandelflager.
Lad bollerne bage på 180°C. Det tager ca. 10 min.