Opskrifter til storkøkken Søde brød

Minibriocher med vaniljecreme og friske bær

Minibriocher med vaniljecreme og friske bær
ca. 30-35 stk.

ingredienser

Brioche

  • 25 g gær
  • 5 æg
  • 100 g Dansukker Lys Sirup
  • 6 g salt
  • 420-480 g hvedemel
  • 350 g blødt smør
  • 1 æg til pensling

Vaniljecreme

  • 1/2 vaniljestang
  • 250 ml fløde
  • 4 æggeblommer
  • 40 g Dansukker Sukker
  • 5 g vaniljesukker
  • 15 g majsstivelse (f.eks. Maizena)
  • 25 g blødt smør

Pynt

  • Friske bær
  • Dansukker Flormelis

Fremgangsmåde

Vaniljecreme

Skrab vaniljestangen, og kog sammen med fløden.
Tag vaniljestangen op af fløden.
Pisk æggeblommer, sukker, vaniljesukker og majsstivelse til en luftig blanding.
Hæld fløden over æggeblandingen under omrøring. Hæld blandingen tilbage i kasserollen, og lad den koge op under konstant omrøring. Tag kasserollen af varmen, når cremen er tyknet. Hæld vaniljecremen i en skål, og tilsæt smørret lidt ad gangen under omrøring. Stil det koldt.

Brioche

Smuldr gæren i en skål, og tilsæt æggene. Rør med en dejkrog, til gæren er opløst.
Tilsæt sirup, salt og hvedemel, og ælt dejen, til den er blød og jævn. Kom lidt smør i lidt ad gangen. Ælt i yderligere ca. 10 minutter. Lad dejen stå overdækket i køleskab i mindst 5 timer.
Ælt derefter dejen på et meldrysset bagebord. Rul dejen tyndt ud, ca. 1 cm, og udstiksmå runde kager på ca. 10 cm i diameter. Lad kagerne hæve på en plade med bagepapir i 1 time.
Lav et hul i dejen i midten med to fingre, så der dannes en fordybning. Pensl med pisket æg, og sprøjt vaniljecremen ned i fordybningen. Bages ved 220 °C i ca. 5 minutter.

Pynt

Lad briocherne køle af, og kom derefter friske bær på, og drys med flormelis.